Børneulykkesforsikring

Er dine børn forsikret?

Vi forsikrer ting som vores bil og vores hjem, som en selvfølge, men ofte overser vi faktisk at forsikre vores børn – eller tror de allerede er forsikret. Personforsikringer gør, at vi ikke behøver at bekymre os om de økonomiske konsekvenser hvis vi kommer ud for et uheld. I dag har de fleste forældre heldigvis tegnet en ulykkesforsikring på deres børn, men de glemmer tit, at en normal ulykkesforsikring ikke altid dækker ved tilfælde af sygdom. Herunder forsøges med en guide til hvordan du bør forsikre dine børn.

Accident_BG_468x60_02-2015

Hvilke forsikringer skal jeg tegne for mine børn?
Ulykkesforsikringen er den forsikring, du gør klogest i at tegne på dine børn. Uheld kan nemlig ramme alle – desværre også alvorlige ulykker. Erstatning ved en ulykke kan være et af lyspunkterne i en ellers hård tid, hvor økonomi er det sidste man har lyst til at bekymre sig om. Når du har tegnet en ulykkesforsikring, dækker den, hvis dine børn kommer ud for en ulykke. F.eks. hvis dit barn vælter på cyklen og slår et par tænder ud. Der vil den efterfølgende tandlægeregning blive dækket af forsikringsselskabet. Hvis dine børn samtidig kommer ud for en så alvorlig ulykke, at du som forældre er nødsaget til at blive hjemme med barnet i en længere periode, vil der også blive udbetalt en økonomisk erstatning pga. tabt arbejdsfortjeneste. En ulykkesforsikring dækker barnet hele døgnet, til det er fyldt 18 år.

Som nævnt tidligere ligger problemet i, at en børneulykkesforsikring ikke altid dækker ved tilfælde af sygdom. Hvis dit barn f.eks. får en hjerneskade som følge af et sygdomstilfælde, vil der mange gange ikke blive udbetalt erstatning, hvis der kun er tegnet en ulykkesforsikring. Det vil altså være ideelt, at investere i en børneforsikring i forlængelse af ulykkesforsikringen. Børn er dog i nogle tilfælde dækket af forældrenes forsikring, hvilket er grunden til at du skal kigge din nuværende forsikringspolice ordentligt igennem eller høre dit selskab om, hvorvidt dit barn er dækket i nogle af de ovenstående situationer, hvor sygdom er årsagen til en invaliditet.

Knap_gul_få-tilbud_Get-Offers

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *