Dyreforsikringer

Er dit kæledyr ordentligt forsikret?

Der er desværre langt mellem snapsene, når det kommer til forsikringer på vores dyr. Faktisk er det kun hver femte danske hund og én ud af kun hundrede katte, der har en forsikring tegnet på sig. De fleste beslutninger om ikke at investere i en dyreforsikring, bunder i mange tilfælde i, at ejerne ganske enkelt finder det unødvendigt at bruge penge på noget, der højst sandsynligt ikke bliver brug for. De fleste dyrejere tænker således, at hvis uheldet – mod forventning – skulle være ude, overlever man nok en regning på en operation eller en aflivning hos dyrlægen. De fleste ejere undervurderer dog, hvor meget det faktisk kan komme til at koste, hvis hunden eller katten f.eks. brækker benet i en ulykke. Til f.eks. heste er en forsikring ydermere endnu mere fundamental, og for at undgå at stå i en situation, hvor økonomien er afgørende for, om man kan få behandlet sit syge eller skadede dyr, er det altså en god idé at investere i en dyreforsikring.

Pig__468x60_02-2015

En pludselig opstået skade eller sygdom kan være en dyr fornøjelse
Det er, som nævnt tidligere, kun hver femte danske hund, der er dækket ind mod sygdom og skader i dag. For katte ser situationen endnu værre ud, og det er noget, landets dyrlæger mærker på egen krop hver dag, for en behandling på et sygt eller skadet dyr koster nemlig det hvide ud af øjnene. Den netop høje pris på en behandling giver ofte anledning til tunge økonomiske overvejelser, og det resulterer desværre ofte i, at størstedelen af dyreejerne simpelthen foretrækker at aflive deres dyr udelukkende på grund af økonomien, selvom det egentligt i mange tilfælde har gode forudsætninger for en fremtidig tilværelse. Som ejer af en hund, kat eller et tredje dyr har vi et stort ansvar for, at de er sunde og raske. Vi tilbyder husly og mad og drikke, men vi har også pligt til at hjælpe til, hvis dyrene kommer til skade eller blive syge. En sygeforsikring vil gøre tilværelsen for både dig og dit dyr lettere, og i stedet for at stå hos dyrlægen og skulle vurdere, om du har råd til en dyrlægeregning eller ej, vil du med en dyreforsikring fortsat have samvittigheden i orden, hvis dit dyr kommer til skade. Med en forsikring kan du nemlig tilbyde en behandling til dit dyr uden at skulle have pungen op af lommen.

Hesteforsikringen er essentiel
Hvis du har en hest, er det rent økonomisk en lidt anden situation end med f.eks. hunde og katte. En hest en nemlig en dyr investering, og hvis du ikke har en forsikring, kan du komme til at stå i en rigtig ærgerlig situation, hvis din hest kommer ud for et uheld eller får en sygdom af den ene eller anden art. Selvom prisen på en behandling til hunde og katte også er astronomisk høj, kan det på ingen måde sammenlignes med behandlinger til heste. Med andre ord er en hesteforsikring altså rigtigt væsentlig, idet du kan få tildelt erstatning ved tilfælde af aflivning eller død og få dækket eventuelle behandlingsomkostningerne. Nogle forsikringstyper til heste dækker kun ved aflivning i henhold til Dyreværnsloven, imens andre typer også dækker ved kroniske sygdomme. Det er altså derfor en god idé at rådføre dig med din dyrlæge, før du forsikrer din hest.

Forskellige typer forsikring
Hvis du ejer en hund, er det altså en god idé – foruden den lovpligtige ansvarsforsikring, at investere i en sygeforsikring. Den dækker, hvis din hund bliver syg, dør eller må aflives.

En forsikring til katte dækker alle de uventede regninger som følge af et besøg hos dyrlægen. Du får samtidig dækning, hvis din kat bliver syg eller dør.

Hos mange selskaber kan du tegne en samlet dækning til både hund, kat og hest, men det betyder ikke, at du ikke har mulighed for at forsikre andre dyr som f.eks. en papegøje eller lignende. Du skal blot kontakte et forsikringsselskab, så I kan aftale nærmere betingelser.

Udvalget af dyreforsikring er stort
Når det kommer til dyreforsikringer, er udvalget enormt stort. Det kan derfor være svært at vælge den rigtige, for priserne og dækningerne varierer, som i alle andre tilfælde, fra selskab til selskab. Her er det altså en rigtig god idé at kontakte de forskellige forsikringsselskaber for at indsamle tilbud, der lever op til dine krav. Hvis du samler din dyreforsikring og dine øvrige forsikringer hos samme selskab, og hvis du f.eks. er medlem i en fagforening, kan du i mange tilfælde opnå rabatter.

Knap_gul_få-tilbud_Get-Offers

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.